Jens Fuglsang (bas & kor) med siden 2002

Med mottoer som »Det ku' ha' været meget værre« og »Du kan rolig værre bange« er Jens Fuglsang (1973) bandets humørbombe. Jens er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium og mødte Thomas omkring årtusindeskiftet, da de spillede sammen i Bjørnager Band. Det har altid ligget i kortene, at de to skulle arbejde sammen igen, og under indspilninger af NI PIL OP var Jens således atter ombord på holdet. Jens optræder også på INFOENZA som den bundsolide og stensikre ankermand, der i bedste bredstående rock n' roll stil  holder styr på tropperne. Jens har desuden i sit virke som musiker tidligere arbejdet sammen med bl.a. Brødrene Olsen og James Samson og har deltaget som korsanger i Det Danske Melodi
Grand Prix.

 

Lasse Bomann (el-guitar & kor) med siden 2004

Lasse Bomann (1980) er født og opvokset i Holstebro. Lasse er en fabelagtig guitarist med en stor indlevelsesevne – han leverer altid 100% på scenen og er både perfektionistisk og tjekket. Bomann & Bjørnager mødte hinanden tilbage i 2004, hvor Lasse var kaptajn i bandet ’Bjørnager & Rebellerne'. Det er efterhånden 4½ år siden bruddet, og Lasse har i mellemtiden udviklet sig enormt. De to har hver især fundet sig selv som musikere og igennem længere tid flirtet med tanken om en genforening. Lasse er en utrolig kreativ personlighed og en erfaren studiemusiker. Han medvirker bl.a. på NI PIL OP fra 2007 og har arbejdet en del sammen med Jakob (& Band). Lasse har sin egen bluestrio sammen med Boje (Laura Mo) og Rose (Bel Esprit). Han er gift med sangerinden Camilla Valbak, og sammen har de sønnen Magnus.

 

Jakob Lund Paulsen (tangenter & kor) med siden 2006

Vores egen keyboard-troldmand Jakob Lund Paulsen (1977) er opvokset  med klassisk og kirkemusik og begyndte som 10-årig at spille hos en dame i centrum af Aabenraa i Sønderjylland. Det viste sig hurtigt at ligge ham nemt for med de sort/hvide "planker," og han imponerede Thomas i så høj grad under indspilningerne af NI PIL OP, at han med det samme blev tilbudt en fast plads i bandet. Midtvejs i sit femte og sidste år på musikkonserva-toriet i Ålborg – kan han se tilbage på indspilninger/jobs med bl.a. Simon Mathew, Katrine  Falkernberg, Birthe Kjær m.fl. Det er dog i Bjørnager- sammenhæng, at Jakob har valgt at definerere sig selv som musiker,  hvilket 'INFOENZA' som hans største bedrift bærer tydeligt præg af.

 

Peter Lund Paulsen (trommer & perc.) med siden 2008

  

 

Efter indspilningen af INFOENZA og flere trommeslager-auditions blev Peter Lund Paulsen (1987), der er lillebror til Jakob, udvalgt som den nye mand bag trommerne. Peter er bandets yngste bandmedlem og er født og opvok-set i den sønderjyske by Aabenraa. Han viste i en meget tidlig alder sin store interesse for musik – hovedsaligt trommer og spillede på alt lige fra gryder til papkasser, hvilket ikke altid var til forældrenes og naboernes store glæde. Siden har Peter spillet i Aabenraa Skoleorkester, været på Sønderjyllands MGK, en tur forbi Søværnets Tamburkorps og er netop startet på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg. Peter er en investering i fremtiden og et kæmpe talent, som '& Band' forventer sig meget
af i fremtiden.

 

WEBSHOPS



DOWNLOADS ONLINE

ØVRIGE WEBSITES



 
DUDAL WEBDESIGN 2008 - COPYRIGHT BY WESLEY RECORDS